481
Bonden dog betale tilsidst, eller og alle Herre-
mænd maatte blive ødelagte. Jeg siger, Bon¬
den maae betale det, om ikke een, saa en anden,
det maae dog tilsidst ud af Godset; thi hvorfra
skulde det ellers komme? Nu betaler Bonden det
i Utide, han maae ofte betale dobbelt for at faae
Opsættelse, han vænnes til en uordentlig Huus¬
holdning. Der er intet, som opmuntrer ham
til Flid, og han har ikke heller meget at frygte;
Det, som skulde være en Lykke for Bonden,
nemlig at faae en Gaard, anseer han ofte som en
Byrde, og det er derfor ikke heller stor Straf at
sætte ham derfra. En Bonde derimod, som har
Eiendom, har meget at miste, han har noget
baade at haabe og frygte, og i saadan en Tilstand,
er en vis Strenghed i at kræve Afgifterne til rette
Tid, fordeelagtig for Bonden selv. Overalt,
sagde han tilsidst, det er en grum Barmhiertig¬
hed, at ønske Folk elendige, for at kunne hielpe
dem, og ligesaa grum synes mig er deres Barm¬
hiertighed, som holde for, at Bonden bør intet
eie, for at der kan være andre, som betale
for ham.
Det femte Spørgsmaal: hvem der skal ha¬
ve Opsigt med Bonden, og holde ham til Flid og
Vindskibelighed? er det selsomste af alle. Om
man spurgte: hvem der skulde have Opsigt med
Borgeren, med Herremanden? hvor vilde man
ift. 6. B
