485
mange flere Umueligheder, end jeg havde tænkt.
Jeg saae engang i Sommer, sagde han, 5 store
Horte æde Kornet op paa en Mark. Bønderne
klagede meget derover, og jeg spurgte derfor, om
det paa ingen Maade kunde forebygges; men
alle svarede mig, at det var umueligt. Sam¬
me Svar fik jeg forleden Dag, da jeg gik igien¬
nem Børsen, og saae en stor Mængde af Kuffer¬
ter overtrukne med Sælhunde-Skind, som vare
førte fra Danzig. Kunde man ikke giøre disse
Kufferter her? sagde jeg. Kunde man ikke be¬
klæde dem med Skindene af de Sælhunde, som
spise Fiskene op paa vore Søebredde, og som for¬
aarsage ligesaa stor Ødeleggelse i Havet, som
Hiortene paa Landet? Men hvem skulde skyde
dem, svarede man mig. Bønderne, svarede
jeg. Man kunde jo bygge Fiskerhuse for dem
ved Søebreddene., Landet vandt derved baade
flere Folk og flere Næringsmidler, og det er jo
bedre at formere Mennesker end Sælhunde?
Det er vel sandt, svarede en Jæger, men det er
ikke mueligt; og fra den Tid af, sagde Kiøb¬
manden, har jeg foresat mig, at ikke tale et Ord
mere, naar man siger, at nøget er umuengt.
