N0)
om det indeholder virkelig et Spørgsmaal, som
man ønskede at opløse. Jeg har ofte tænkt at
ville bestemme Videnskabernes Rang; men i ste¬
det for at opfinde et System, som inddeelte dem
i adskillige Classer og Arter efter Forskielligheden
af Sielens Kræfter, eller af de Ting, som de
indeholde, vilde jeg heller anvise enhver sin Plads
efter dens virkelige Nytte. Jeg havde temmelig
gode Tanker om min egen Upartiskhed; og jeg
frygtede kun, at saadan en Afhandling skulde
være unyttig. Læge Folk, som de Lærde kalde
dem, dømme gemeenlig i deres Cirkel meget rig¬
tig om Tingenes Nytte og Vigtighed; Det var
altsaa unyttigt, at ville bestemme Videnskabernes
Rang for en ulærd Mand, som havde sund For¬
nuft. Og de Lærde, i det mindste de, som be¬
tales for at være det, de have allerede taget Par¬
tie, saaledes, at det ikke er mueligt mere at for¬
lige dem. Man kunde, siger man vel, giøre
i denne Sag det samme, som man fortæller om
Areopagus, hvilken gav Prisen til Themistoeles,
fordi enhver af hans Rivaler tilstod ham den næste
Rang efter sig selv; men i dette Tilfælde skulde
det ikke gaae saaledes til. Enhver vilde bestem¬
me den anden Plads for en Videnskab, som stod
i nøie Forbindelse med hans egen, og de Lærde
skulde derfor ligesaa lidt kunde forliges om den
anden Rang, som om den første. Desuden be¬
