488
Fornuft, vare J da nyttigere for Verden end
Forfatteren af den Afhandling om Nattergalen,
eller den anden Skribent, som citerer hame Slut¬
ter ikke deraf, at jeg anseer Gaver til at behage,
til at røre og overtale, for de eneste nyttige og de
fornemmeste iblant alle; Det var jo at agte For¬
men meer end Materien. Hensigten af de Exem¬
pler, som jeg har anført, er kuns, at overtale
Eder, om det er mueligt, til lidt mere Beskeden¬
hed, ved at lade Eder forstaae, at Eders Viden¬
skab, uagtet alle dens Fordele, behøver Under¬
støttelse af en anden, og at dens Værdighed ophø¬
rer, saasnart den behandles paa en slet Maade.
Nu kommer jeg til Eder igien, min kiere
Correspondent, af hvilken jeg venter mere Føle¬
lighed. Har J ikke merket, at de Lærde, som
J spurgte til Raads, endskiønt de lignede hinan¬
den deri, at enhver roste sine egne Vare, kom
de dog ikke overeens i Maaden. Nogle roste de¬
res Videnskab for Ypperligheden af dens Gien¬
stand; Jblant disse vare f. Ex. nogle Theologer,
som ikke kunde giøre sig til af deres Methode.
Andre pralede af den Nytte, som deres Viden¬
skab havde i andre Videnskaber, som Metaphy¬
sikerne, hvilke troe, at man behøver Ontologien
til at forstaae de almindelige Begreb af enhver
Videnskab især. Lægerne og Geometrerne grun¬
dede deres Paastand paa den umiddelvare og kien¬
