48
delige Nytte af deres Konst. Digterne anførte
Skiønheden af deres egne Verker, og Uvisheden
af mange Ting, som læres i Videnskaberne. Stier¬
nekigerne bryste dem af deres høie Jndsigter, og
den vidtløftige Omkreds, som de indbefatte. Man¬
ge agte deres Konst saa høit, alene fordi den er
vanskelig; Nogle holde dem bedre end andre,
fordi de have Alting af Naturen; Andre, fordi
deres Kundskab er Frugten af et møisommeligt
Arbeide. J have alle Ret, kan J sige til dem;
Eders Videnskaber ere høie, skiønne, nyttige;
men J forstaae ikke hinanden, og i stedet for at
oplyse mig, give J kuns tilkiende, at J selv ikke
ere oplyste nok, siden J spilde paa at forringe hin¬
anden den kostbare Tid, som J burde anvende
paa at understøtte hverandre. Der er ingen Vi¬
denskab til, som fortiener ganske at foragtes; Thi
de, som ikke have en umiddelbar Nytte, bruges
dog i andre. En Elskere af Antiqviteter giør intet,
som duer for sig selv; men det kan undertiden
bruges til at forbedre Historien, hvis Nytte er
upaatvivlelig. En blot Samler er ofte gavnlig,
han giør Arbeidet let for en Mand, som har Ge¬
nie. Enhver Videnskab bliver derimod foragte¬
lig, saasnart den behandles paa en Maade, som
støder den sunde Fornuft og den gode Smag.
Dersom vi ved Videnskabernes Opkomst havde
saaet Aristoteles Verker igien uden alle Commen¬
