494
dertil. Spørg ham, om han troer, at Viden¬
skaben er nyttig. Han skal maaskee blive vred
i stedet for at svare Eder, eller og med en haan¬
lig Mine sige nogle faa Ord, ligesom om hans
Værdighed ikke tillod at opholde sig ved saa for¬
nærmende Tvivl. Dersom han giør det, saa
troe kuns, at han ikke er skikket til at undervise;
thi for at være det, maae man ikke forundre sig
over noget Spørgsmaal, men høre dem alle med
Taalmodighed. Hvis han derimod besvarer Eders
Spørgsmaal med en vidtløftig Tale om Mathe¬
matikens Nytte i alle Konster og Forretninger
er det billigt at lade ham sige alt, hvad han veed
derom, saa længe han kuns ikke tillegger sin Vi¬
denskab en Nytte, som den ikke har, eller og glem¬
mer den fornemmeste. Dersom han sagde Eder
f. Ex., at man ikke kan giøre Fløiel, eller mal¬
Korn uden Mathematik; Dersom han gav det
det første Sted iblant de skiønne Konster, hvol
den kuns er et Hielpemiddel, da begriber J let, af
han tillegger den mere end den tilkommer; efterd
de skiønneste og nyttigste Maskiner ere opfundne
af vankundige Folk, og i vankundige Tider. Geo
metrien har beregnet og forbedret dem; den har
gjort dem leitere og behændigere; men den har
kuns opfundet meget faa. De, som have hiul¬
pet Konsterne ved Theorien, have ikke altid være
store Mathematiker; Det er hverken Descartes
