500
foraarsage paa Skuepladsen, i det de slaae en Hvir¬
vel paa Trommen af hvert Øre, giøre mere til at
opvække Publici Opmerksomhed, end alle de Jnd¬
tryk, som et Skrift formaaer at giøre paa stille og
tause Læsere.
Mange have ladet sig nøie med disse Und¬
skyldninger, ifær med den sidste; Men andre ha¬
ve endnu havt noget at indvende: Snart søgte de
at opbringe mig mod en vis Fordærvelse i Sma¬
gen, som efter deres Mening skulde herske paa
Skuepladsen; Snart vilde de, at jeg, som pa¬
triotisk Tilskuer, skulde komme der oftere, for at
beundre vore egne Originalstykker, til Trods for
alle fremmede Oversættelser. De første af disse
Forestillinger giorde ikke stor Virkning paa mig.
Om der end havde været noget at dadle paa vores
Skueplads, og jeg havde troet, at det tilkom en
privat Person at dømme om saadanne Ting, vid¬
ste jeg dog, at der vare mange andre Ting, som
baade fortiente meere at dadles, og som man med
mindre Fare kunde dadle. Jeg siger, med mindre
Fare, fordi Philosopherne og Lovgiverne selv have
bemerket, at de store Misbrug ere meget lettere
at udrydde end de smaa, og at man med mindre
Fare kan angribe mægtige Laster, end dadle smaa
Feil; Der ere Lande, siger Forfatteren af l'Elsprit
des loix, hvor Folk, som ellers ansee de største
Ting med Ligegyldighed, oprøres for en Acteurs
