501
Skyld. Jeg ønskede vel, endog, om det skulde
skee paa min egen Bekostning, at kunde overvin¬
de noget af mine Landsmænds Ligegyldighed; og
jeg maae tilstaae, at den heftigste Modsigelse ikke
giør mig saa meget ondt, som, naar jeg troer,
at Folk ere ganske uempfindtlige; Men jeg har
ønsket at kunne opvække og henvende denne Emp¬
findtlighed paa noget, som var vigtigere. Saa
længe jeg merker saa megen Ligegyldighed iblant
mine Landsmænd i Henseende til Opdragelsen, Vi¬
denskaberne, Lovene og Sæderne, kunde den stør¬
ste Jver paa Skuepladsen ikke fornøie mig. Det
bifald selv, hvormed man beærer disse Blade,
naar det ikke kommer af patriotiske Følelser, naar
det er Jndfaldene og Velklangen alene, som man
agter, klingrer i mine Øren ikke bedre, end naar
man klapper af en Ballet, eller roser et Skue¬
spil for Maskiuerne og Optogenes Skyld. Den
Tanke, at have opbygget undertiden min gode
Ven, Bonden i Selskabet, og min flittige Cor¬
respondent, Haandverkmanden, fornøier mig
uendelig mere, end naar man fortæller mig, hvor
lykkelig jeg i et vist Blad har været til at faae Folk
til at lee.
For at see vore egne Original=Comedier, og
klappe af dem til Trods for fremmede Oversættel¬
ser, behøver jeg ikke at gaae langt. Jeg finder
overalt nok af disse gamle Originaler, uden at have
