504
en Maskine bør være. En Maskine, kort at
sige, med Hænder uden Hoved. Her er Brevet:
Mein Herr Tulstuer!
En Fransk Maskinmager, som nylig er ankom¬
men her til Staden, giver sig den Frihed at med¬
dele Dem et Forslag, ved hvis Jverksættelse han
formoder at ikke udrette lidet til Publici Beqvem¬
melighed og Fornøielse. Jeg har ikke undladt,
strax efter min Ankomst, at besøge Skuepladsen,
som det beqvemmeste Sted til at faae nogen Un¬
derretning om Nationens Sæder, Smag og
Tænkemaade. Ved den Leilighed kunde jeg ikke
andet end legge Mærke til den store Umage, som
den unge og muntre Deel af Tilskuerne saa uop¬
hørlig giver sig, for at tilkiendegive sit frydefulde
og nidkiere bifald. Jeg ynkede strax de Hæn¬
der, paa hvis Bekostning dette skede, og for at
skaane dem herefter, har jeg af blot Tienstagtig¬
hed opfundet et meget konstigt Instrument, hvor¬
ved den samme Hensigt paa en langt behageligere og
lettere Maade kan opnaaes. Denne Maskine tænker
jeg at indrette saaledes, at ingens Øren derved
merkelig skulle besværes, og at den alligevel,
efter Landets Maade, skal klappe uden Ophør for
Baletterne, og i det mindste tredive Gange i hver
Act af Comoedien. Den skal endog, saafremt
det forlanges, kunne klappe ved Kundgiørelsen,
