508
mørkelse i Solen; Man beklagede, da de kom,
at Formørkelsen allerede var forbi. Det skader
ikke, svarede den unge Cavaleer, Herr Cassini er
saa artig en Mand, at han, for at fornøie saa
skiønne Personer, lader gierne Solen formørkes
nok engang.
Jeg erindrer ikke, sagde min Ven, om dette
just var den unge Herres-Ord; men Meningen
var dog ungefær den samme. Maaskee han har
indbildt sig at være paa en Opera, og derfor for
Kortheds Skyld ikke sagt mere end Encore. Der¬
som Opfinderen af den klappende Maskine, lagde
min Ven til, kan forbinde den Fuldkommenhed
med alle de øvrige, at giøre den beqvem til at ud¬
trykke det ene Ord, tvivler jeg ikke paa, at den jo
finder Publici bifald i saa høi en Grad, at det
hele Parterre vil klappe af Applaudilleuren den
første Gang den viser sig paa Skuepladsen, for
siden at overdrage stedse til denne offentlige og pri¬
vilegerede Klapper det besværlige Emvede, at udde¬
le Publici Stemmer.
