510
hele Krigshær bestod af Folk, som vare opdragne
i Ærens og Dydens Grundregler, saa fulde af
Nidkierhed for Fædrenelandet, at en Anfører kuns
maatte være bekymret for at styre deres ædle Fy¬
righed. Saadan en Krigshær maae man vel ikke
mere vente at kunne opdrage i vore Tider. Jeg
vil derfor ogsaa kuns tale om saadanne Indret¬
ninger, som bestod i de Tider, der lignede vores,
i Tider, da Vellyst og Overdaadighed havde for¬
dærvet Sæderne i de store Stæder, og da de Ro¬
merske Borgere selv gave hele Staten de forarge¬
ligste Exempler af Magelighed, Feighed, og Lige¬
gyldighed for alt det, som Ære og Kierlighed til
Fædrenelandet udkræve.
Det, som i de Tider bevarede endnu en god
Orden i Armeen, var, at den havde sin hele Oe¬
conomie for sig selv. Den laae ikke indqvarteret
i de store Stæder, men havde sine Leire, eller ret¬
tere at sige, sine egne Byer og Districter for sig
selv, paa Grændserne og i Provincerne. Denne
Indretning havde utallige Fordeele. Det unge
Mandskab blev født og opdraget i Armeen, de
saae og hørte fra Barns Been af ikke andet end
hvad der hørte til deres Stand, Opdragelse, Om¬
gang, alting stadtæstede dem i Grundreglerne af
deres Metier. De mange forskiellige Levemaa¬
der, som fandtes i de store Stæder, forvildede
ikke deres Begreber. De saae ikke de Riges Over¬
