511
daadighed, det vellystige og magelige Liv, som
man førte ved Hoffet og i Stæderna, og de bleve
derfor ikke heller saa meget fristede til at fornægte
deres egne Grundregler for at antage de andre
Stænders Daarligheder og Forfængeligheder. De
Mægtiges Hovmod og de rige Borgeres Stolthed,
ydmygede ikke en duelig Krigsmand; han omgik¬
kes stedse med Folk, som agtede hinanden ikke
efter nogle ved Hoffet og i Byen antagne Manerer,
men efter deres Tapperhed og Duelighed. Carac¬
teren af en brav Officeer gieldte i alle de Selskaber,
hvor han kom, meer end en artig Hofmand og en
riig Borger. Levemaaden i de store Stæder er
kostbar. De Riges Overdaadighed forhøier Pri¬
sen paa alting; og Ærens Love nøde en Officeer
til at efterligne dem i en Yppighed, som ikke alene
overgaaer hans Formue, men og fordærver ham,
og undertrykker den sande Krigsgeist, som udkræ¬
ver Nøisomhed og Tarvelighed. Dersom man
ikke stedse forhøier hans Sold, ligesom Prisen og
Yppigheden stiger, maae han enten leve foragtet,
eller ødelegge sig selv, eller udsue sine Underha¬
vende. J de Romerske bestandige Leire, eller,
som man bedre kan kalde dem, i deres Krigs¬
Byer, var saadan en Forhøielse i Prisen, saa¬
dan Stigen i Yppigheden ikke at befrygte. Stan¬
dens Grundregler førte det med sig, at Tarve¬
ligheden blev æret i disse Byer paa en Tid, da
