512
der var intet foragteligere i Hovedstaden. En
Officeer havde ikke nødig at giøre Bekostninger
over sin Formue for at ansees, og Soldaterne
fandt ikke den Anledning til at fordærves, som er
saa overflødig i de store Stæder. De havde deres
Boliger for dem selv, ikke prægtige eller mage¬
lige, men saa beqvemme, som det var fornødent
til at vedligeholde deres Gundhed og Styrke.
De levede ikke iblant Folk, som foragtede og ud¬
sede dem, som levede af deres Lafter, og nødte
dem til at røve og stiele for at samle igien det, som
de havde forødet i Kroer og Vertshuse. Hver
Soldat kunde i disse Byer have en Familie, en
mægtig bevægende Grund til Orden og Maadelig¬
hed; Hans Børn vare hverken ham selv eller
Staten til Byrde; De lærte hans Haandverk,
og forlangte ikke at komme i nogen anden Stand,
fordi de kiendte ikke meget til de andre. Armeen
vedligeholdt sig selv uden at udtømme de andre
Stænder. Det var hverken fordærvede Borgere
eller trælbaarne Bønder, som bleve lokkede eller
nødte til at gaae ind i en Stand, som de afskyede,
men en fri og munter Slægt, som var opdragen i
Krigens Grundregler, og som elskede deres Stand,
hvormed man recruterede efterhaanden den Ro¬
merske Armee. Alle disse Folk med deres Fami¬
lier vare under en bestandig Opsigt af deres Anfø¬
rere. Det var let at holde dem i Orden, ikke
