522
er
Udvortes end man burde. Det er saa let at give
et ungt Meenneske den skiønne Anseelse, som smi¬
grer vor egen Stolthed, i det vi bedrage andre;
og naar han allerede besidder noget deraf, for at
giøre selv Lykke i Verden, hvad skulde da bevæge
ham til at søge denne Lykke ved møisommelige For¬
tienester? At giøre de udvortes Behageligheder
til Hovedsagen i Opdragelsen, det er at begynde
bag fra; det er at ville sætte Form og Skik paa
en Ting førend den endnu er dannet, det er at
giøre Mennesker til billeder og Støtter, at for¬
dærve den hele Tænkemaade ved at vænne unge
Folk til at ansee Bagateller for vigtige Ting, og
vigtige Ting for Bagateller. Det er ikke alene
at forsømme den vigtigste Deel af Opdragelsen,
men og at legge usvervindelige Hindringer i Veien
derfor. En Konst, som gaaer ud paa at lære
unge Folk at tale, førend de tænke; at sige andet
end de meene, at behage uden Dyder, og giøre
sig ærede uden Fortienester, er en af de ulykkelig¬
ste Konster, som den menneskelige Forfængelig¬
hed har opfundet, og ingen Opdragelse er bedre
end saadan een.
Opdragelsen bestaaer ikke i det udvortes Væ¬
sen, den bestaaer ikke heller i Kundskaben alene.
Der ere vel nogle vigtige Grundsandheder, som
tidlig maae indpræntes. Hukommelsen har og i
den Alder en vis Styrke, som maae bruges; Et
