526
neske, hvis bløde Sind er i Ungdommen endnu
mere blødgjort, enten ved smigrende Tillokkelser,
eller skræksomme Trudseler, er, naar han siden
kommer ud i Verden, som et Skib med udspændte
Seil, der har tabt baade Anker og Roer. Det
omdrives af hver Vind, og Seilene tiene kuns
til at befordre dets Undergang. Saa gaaer det
og med et Sind, som er vant til at bøie sig efter
alle udvortes Jndtryk. Det falder for den første
Tillokkelse, og skrækkes af den mindste Frygt.
Jndsigten hielper lidet, fordi man i Opdragelsen,
ikke blev vant til at følge den. Man handlede
stedse som andre vilde, og aldrig saaledes, som
man selv tænkte.
Sielen maae lære at bestemme sig selv efter
sine egne Begreb. Villien maae vænnes til at
lade sig bøie af Fornuften, ved Hielp af en ind¬
vortes og frivillig Drift, uden at regieres altid
af laante og fremmede Jndskydelser. Men, hvor¬
ledes, vil man sige, er det mueligt, at forskaffe
et Barn denne Færdighed? Fornuften kan jo i
den Alder ikke være oplyst nok, for at regiere sig
selv? Et fuldkomment Herskab over sig selv og i
alle Tilfælde er det vel ikke mueligt at give Børn
ved Fornuftsgrunde alene; Men hvilket Menne¬
ske har vel nogen Tid havt saadant et Herskab over
sig selv? Alle menneskelige Fuldkommenheder ere
indskrænkede. Men, fordi vi ikke strax kunde
