327
opnaae den høieste Grad, skulle vi derfor aldrig
begynde? Et Barn kan ikke begribe mange Ting,
det er sandt, men her handles ikke om det Høie og
Dybe i Videnskaberne; her handles kun om almin¬
delige Pligter. Om Pligter, som den sunde For¬
nuft let indseer, naar de kuns fremsættes paa en
beqvem Maade, naar Forstanden ikke allerede er
indtaget af Fordomme, og forblindet af herskende
Tilbøieligheder. Disse Fordomme og Tilbøielig¬
heder maae have mindre Magt over Børn end
over andre Folk, eller og de Gamle maae selv
være Skyld deri. Et Barn har liden Jndsigt,
men det har derfor og mindre Pligter. Dette
burde man især betænke, og heller lade sig nøie
med en mindre Grad af Dyd, som kom af Over¬
beviisning, og af en frivillig Lydighed. Lad os
dog betænke hvad det er, vi giøre, naar vi ved
Tvang eller Tillokkelser, med Riis og Dukketøi
ville have Børn til at antage en vis Alvorlighed,
Stadighed, og høi Grad af Agtsomhed, som over¬
gaaer deres Alder; Lad os betænke, siger jeg,
hvad det er, vi foretage os. Vi ville ved barn¬
agtige Grunde giøre dem for Tiden til Mænd.
Vi see paa den udvortes Handling alene, som er
det ringeste, og for at faae dem til at giøre denne,
formere vi den barnagtige Frygt og Begierlighed,
det er: for at faae dem til at ligne udvortes
Mænd, giøre vi dem endnu mere til Børn, end
