528
de ere, og Udfaldet deraf er, som jeg tilforn har
viist, at de, naar de skulde være Mænd, regie¬
res de endnu af barnagtige Grunde, af Vellyst
eller Frygt.
Lad os dog i Opdragelsen bekymre os mindre
om de udvortes Handlinger, og mere om Grund¬
reglerne. Lad os kræve mindre Fuldkommenhed
af et Barn, for at kunne bygge den, som vi
kræve, paa en fornuftigere Grund. En mindre
Alvorlighed, en ringere Grad af Agtsomhed. En
Slutning, hvori der er den mindste Guist af
Fornuft, som Barnet udleder selv af Grunde,
som det kiender, og den mindste gode Handling,
som det vælger selv af Overbeviisning, er en langt
større og vigtigere Fuldkommenhed hos et Barn,
end al den udvortes Adstadighed, som det anta¬
ger af Frygt, alle de viise Sprog, som legges
det i Munden, og alle de mandige Handlinger,
som det tvinges eller lokkes til.
For at give Villien en fornuftig Bøielighed,
og skaffe Sielen det Herskab øver sig selv, som er
Hovedsagen af Opdragelsen, maae vores Hoved¬
regel være, at ikke, uden yderste Nød, bruge
andre bevægende Grunde, end de, som tages af
Handlingernes naturlige onde eller gode Følger,
og som virke umiddelber paa Forstanden. Den
maae vi søge at oplyse, og vogte os vel for at
bruge enten Begierligheden eller Frygten, saale¬
