331
miste det. Man kan altid vænne sig til det, som
fornøier Sandserne; men det staaer ikke altid i
vores Magt at vænne os derfra. Jo tidligere vi
ere vante dertil, desmere lide vi selv, naar vi un¬
dertiden nødes til at undvære det. Desmindre
ere vi i Stand til at overvinde os selv, naar Fornuf¬
ten kræver nogen Opofrelse. Lad os derfor, af
hvad Stand og Formue vi end ere, vogte vore
unge Folk for alt det, som kan forøge de naturlige
Begierligheder, og formere den sandselige Emp¬
findtlighed. Lad os, siger jeg, i dette Stykke
sætte Kielenskab, Forfængelighed og Stolthed til¬
side. Lad os anvende mindre Omsorg og Be¬
kostning paa at klæde, spise og fornøie vore Børn,
paa at giøre dem til smukke Billeder og Figurer i
de Selskaber, hvor vi begaae selv alle de Daarlig¬
heder, som vi laste siden i dem. Lad os giøre det¬
te, og det skal være os let at regiere dem. Deres
Tanker skal være mindre adspredte, naar vi ville
undervise dem, og Villien mere bøielig. Det
skal ikke koste dem megen Umage, at handle efter
de faa Grunde, som de kiende, fordi der er intet
som afholder dem derfra. Med denne Lydighed
maae vi være fornøiede, og ikke forlange at de
skulle være Mænd for Tiden. Naar de først ha¬
ve forhvervet sig en Færdighed i at handle efter
visse gode Grunde, naar de have lært at undvære
de Ting, som Menneskene saa heftig attraae, som
