932
adsprede Tankerne, opirre Begierlighederne og
nedtrykke Forstanden, da er det først Tid at væn¬
ne dem langsom og efterhaanden til at seed disse
Ting, førend vi sende dem ind i Verden, at ikke
en alt for hastig Forandrmg skal fordærve dem.
Deri forsee vi os og meget ofte. Vi sætte unge
Folk med eet af en stor Tvang i en yderlig Frihed.
Det er Aarsagen, hvorfor saa mange fordærves ved
Akademierne og paa Reiserne. Og kunde man
vel vente andet, naar et Menneske, som er vant
til at regieres alene af Myndighed eller Frygt, som
sielden vovede at tænke selv, endnu mere sielden
fik Tilladelse at handle efter sin Jndsigt, som i Al¬
ting blev bestemt af fremmede Jndskydelser, kan
man vente andet, siger jeg, naar saadant et Men¬
neske med eet forlader baade Forældre og Skoleme¬
stere, for at regiere sig selv?
Træghed er den anden Fiende af Fornuften.
Den er vanskeligere at overvinde. Naar Be¬
gierlighederne og de sandselige Empfindtligheder
end ikke hindre Forstanden i sine Virkninger, er
der dog i Naturen selv en Modbydelighed for det
Arbeide, som Pligterne udkræve. For at forar¬
beide vore egne Fuldkommenheder, og tiene an¬
dre, maae vi opofre undertiden endog de natur¬
lige og anftændige Fornøielser. Vi maae være
Herrer af os selv, ikke alene for at undvære Pragt,
Vellyst, Beqvemmelighed, tilligemed de Begier¬
