755
ligheder, som vi have givet os selv; vi maae og
kunde overvinde de andre, som ere naturlige, vi
maae kunde taale Hunger, Kulde, Arbeide,
Smerte, Aarvaagenhed. Endog de menneske¬
lige Følelser selv, Kierlighed, Venskab, Nid¬
kierhed maae være under Fornuftens Herredøm¬
me. Men hvorledes lærer man unge Folk alt
dette? Man tilstaaer mig dog, at alle Videnska¬
ber, alle Sprog, alle Legemets Øvelser, hielper
ellers meget lidt, og at vinde den ringeste Grad
af dette Herskab over sig selv, giør et Menneske
mere beqvem til store Handlinger, end det hele
Latinske eller Franske Sprog, og alt hvad man i
Almindelighed lærer af en Skolemester og en Fran¬
zoise. Dette nægter vel ingen. Man frygter
kuns, at det er umueligt at lære unge Folk saadant.
Men er da den hele græske og romerske Historie
en Fabel. Er det Løgn alt hvad som fortælles
om Lycurgus, Aristides, Leonidas, Fabricius,
Decius, Regulus, Horatius, Cocles, og hun¬
drede saadanne Mænd? Vi forlange dog ikke nær
saa meget af vore unge Folk. Vi ville ikke, at de
for at handthæve Lovene, og tiene Staten, skulde
gaae selv i Landflygtighed; stikke deres Hænder
i en gloende Jid, styrte sig ned i Afgrunden,
kaste sig midt iblant Fienden, og giøre andre
saadanne forskrækkelige Handlinger, vi ville kuns
at de skulle være stærke nok for at ikke sætte Ret¬
