969
ziøre noget i Opdragelsen. Det er maaskee af
Mangel paa saadanne Forsøg, at de andre ikke
har været lykkeligere; thi Udfaldet af de beste An¬
Slagtkommer dog tilsidst an paa de Folk som skulle
udføre dem, og uden gode Mennesker hielpe alle
Rigdommer os intet. Lad os forsøge det, siger
jeg, saa mange gamle Nationers Erfaringer ere
for os, og om de alle slaae feil, tabe vi ikke me¬
get derved. Vi kunne ikke blive meget meere for¬
dærvede end vi ere.
Grundreglerne ere disse. Vi maae søge at
undertrykke og formindske saa meget, som vi kun¬
ne, alle sandselige Empfindtligheder, og give baa¬
de Legemerne og Sielene Styrke. Vor Træghed
er en Virkning af Svaghed og Vellyst. En
nøisom Siel i et stærkt Legeme eliker Arbeide og
Virksomhed. En vellystig Siel derimod, som
boer i en empfindtlig og forkielet Krop, kan ikke,
om den end vilde. For at skaffe Sielene og
Legemerne den rette Styrke igien, er det ikke
nok at vi vogte os for at give unge Foli saadanne
Begierligheder, som de ikke have af Naturen. Vi
maae ogsaa stræbe at forebygge dem, til hvilken
en svag Natur kunde forlede dem. Vi maae
ved en fornuftigere Omgang fra Fødselen af hær¬
de deres Legemer saaledes, at de kunne lade sig
nøie med de allernødvendigste Ting, at de kunne
endog taale Mangel og Smerte. Ved at for¬
