345
giør den bøielig til Religionens og Dydens Tie¬
neste. Man kan anstille mange saadanne Øvel¬
ser med unge Folk uden Tvang, og uden enten
at straffe eller bedrøve dem. Man maae kuns
ikke kræve alt for meget paa engang, og ved Grunde
og Opmuntringer bringe dem til at giøre saadanne
Førsøg; Jeg har selv seet et Exempel af et Barn,
som man overtalede tii at giøre engang hver Dag
noget, som han ikke havde Lyst til, og til et lade
igien noget, som han gierne vilde giøre. Den
Berømmelse, som man gav ham, den Forun¬
dring, som man viiste ved at see ham giøre noget,
som man holdt for at være over hans Evne, og
Lyst til at ikke ansees mere for et Barn, var nok
til at bevæge ham, snart til at sætte en Kage bort,
for at gaae hen at bestille noget, som han i nogle
Dage ikke havde havt Lyst til, snart til at blive
hiemme, for at skrive et Brev, naar han aller¬
helst ville gaae ud at spadsere. Han blev suart
saa vant dertil, at han erindrede det af sig selv at
giøre hver Dag saadan en Gierning, hvor med
han meente at kunne bevise, at han enten allerede
var eller snart blev fuldkommen nok til at regiere
sig selv. Paa denne Maade bør og alle saadanne
Øvelser anstilles. Ved Tvang alene dæmpes
ikke Begierlighederne, de opirres kuns, og un¬
dertrykkes til en Tid for siden at bryde des hefti¬
gere ud. Det var just Hovedfeilen af den Romer¬
