349
tragtninger. Min Plan tillod det ikke alene, den
udkrævede det endog. Jeg havde foresat mig, ikke
at fortælle, hvad der snakkes paa en Spadsere¬
gang eller ved et Theebord, men at tale om
saadanne Ting, som skikkede sig for Selskabet af
de fire ærværdige Patrioter, hvis Caracter jeg be¬
skrev i det andet og tredie Blad. Men hvorfor,
sagde de andre, forlade J undertiden Eders Plan,
for at skiemte? Det skeer, svarede jeg, for at
blive læst, og jeg mener at have naaet denne Hen¬
sigt, uden endda at forlade min Plan. Læserne
kunne nu selv dømme derom. Jeg vil forelegge
dem et Udtog af Tilskueren, og overlade til dem
at skiønne, baade hvorvidt jeg har opfyldt mit Løf¬
te, og hvor mange iblant dem der havde Taal¬
modighed nok til at høre mig, om jeg uden skiemt¬
somme Afvexlinger havde i tre Aar faret fort i saa
alvorlig en Tone.
Min Hensigt, sagde jeg i det første Blad,
var at udbrede Sandheder, som kunde forbedre
Tænkemaaden, Smagen og Sæderne, oplyse
Menneskene om deres sande Fordele, og giøre dem
nidkiere til at opfylde Pligterne i alle Stænder.
For at udføre denne Plan, haver jeg betragtet
Mennesket snart for sig selv, snart i Hensigt til
Staten, som Menneske og Borger i Almindelig¬
hed, og som Borger i en vis Stand. Min Hen¬
sigt var fornemmelig rettet paa de borgerlige For¬
