991
hvorledes Dyd, Ære, Egennytte og Frygt re¬
giere Menneskene (25, 44, 155.) Midt i
den største Forskiellighed af Tider, Steder og
Indretninger, fandt jeg Lighed nok imellem Ho¬
vedeScenerne af Livet, for at kunne slutte fra
det Forbigangne til det Tilkommende, fra det
Gamle til det Nye. Alle slebne Nationers Hi¬
storie lader sig dele i tre Perioder, den naturlige
Uskyldigheds Stand, den, i hvilken Selskaber¬
ne voxe ved Konster, og den, i hvilken de igien
aftage 435, 30, 257, 258). Dyden
har altid gjort Menneskene store og lyksalige (25,
44, 94, 2807; men hverken Dyd eller Lyksa¬
lighed var et Verk af Menneskets Flid alene
(270). Det er Forsynet, som bestemmer Fol¬
kenes og Rigernes Skiebne (284); men det be¬
lønner altid den gode Brug af de Kræfter, som
det har givet Menneskene, og det straffer de for¬
dærvede Folk, enten for at forbedre dem selv,
eller for at styre det Onde i Verden (255,
284). Ved at igiennemgaae de adskillige
Scener af Livet, var det naturligt, at jeg fæste¬
de min Agtsomhed især paa dem, som røre os
meest (131, 132, 179). Jeg betragtede
den nærværende Tilstand af Verden. Fodspo¬
rene af den første Uskyldighed og Eenfoldighed
vare meget rare 1158, 295); Men der var
og mindre af den gamle Overtroe, Vildskab og
