775
Fordomme for det Gamle og Antagne (1727.
Med en daarlig Affectation af andre Folkes
Sæder, og med en skadelig Tilbøielighed til en
fremmed Pragt, forene vi ofte en stolt Foragt
for det, som er priseligt i deres Sæder og
Indretninger (5, 7, 178, 190, 199,
2827. Vi ere sielden fornøiede med vore Vil¬
kaar, og give Skiebnen og Luften Skyld for
det, som er en Virkning af vor egen Træghed
(293). Vore Siele synes at have for liden
og vore Legemer for megen Empfindtlighed
(208, 209). Men disse ere ikke Naturens
Feil. De ere os ikke mere medfødte end andre
Folk (208). Vi kunde overvinde dem, og
de almindelige Midler dertil ere: Opdragel¬
sen, Videnskaberne, Rengionen og Lovene.
Opdragelsen er altid, men især i vore Ti¬
der, en af de største Pligter, som paaligger Re¬
gentere, Forældre og Lærere. Dette har jeg ofte
erindret, fordi det er derfra, at vi skulle begynde
alle vigtige Forbedringer. Alle Stater have Man¬
gel paa Mennesker; men de trænge endnu mere
til gode Mennesker. Det er ikke nok at undersøge
Aarsagerne til Folkemængdens Aftagelse, og op¬
muntre Folk til Ægteskaber 185). Uden en
Forbedring i Opdragelsen og Sæderne er Folkenes
Formerelse hverken muelig eller nyttig (83, 66).
Jeg har ikke skaanet de herskende Fen, som for¬
