77
i Undersøgninger af Sædelæren, Lovkyndigheden
og Statskonsten, saaledes, at det Græske og
Romerske Sprog, at Metaphysiken, Geometrien,
den gamle Historie og andre Videnskaber skulde
forsømmes derover. Jeg agter alle Videnskaber,
men jeg agter dem efter deres Nytte, og deres
største Nytte er, at giøre os til Mennesker, Christne
og Borgere (170). Et Sprog er mig, som
Sprog, ikke kierere end et andet 17, 8, 97. De
ere alle kuns Midler til at udbrede Kundskaben
(89, 159, 1637. Modersmaalet har i denne
Betragtning Fortrinet, og vi efterligne Græ¬
kerne og Romerne mere, naar vi dyrke det, end
naar vi fordærve deres Sprog (75, 119, 2417.
Det Danske har været forsømt, ingen nægter
det, og det første, som udkræves til Kundska¬
bens Udbredelse, er dog et dyrket Sprog. Jeg
har viist nogle af Modersmaalets Mangler og
Aarsagerne dertil 18, 10, 15, 42, 113). Jeg
har ønsket en større Jver i dets Dyrkelse, og jeg
har uden Tvivl sagt tidt nok, at det ikke var for
den Æres Skyld, at have et Sprog for sig selv,
og for at kunne sige noget Skiønt og Glimrende
deri. Min Hensigt gik ud paa noget, som var
langt vigtigere: at forbedre den almindelige Tæn¬
Lmaade, at bekiendtgiøre det Nyttige af Viden¬
skaberne, at foredrage Religionens Sandheder
paa en overbevisende og rørende Maade, at belønne
