990
Heltene ved værdige Lovtaler, at forbedre Skue¬
pladsen 131, 123, 303), at give vore Lands¬
mænd en ædlere Empfindtlighed, at lære dem at
agte det Sindrige og det Rørende mere end det
Velsmagende og det Prægtige, og endelig at give
vore ulærde Medborgere og Fruentimmeret nogle
Bøger i Hænderne, som kunde opbygge i det de
fornøiede dem (80, 90, 93, 249, 260, 271).
Det var alsaa for Tingenes, for Tankernes, for
Sandhedernes Skyld, at jeg ønskede Sproget,
mere dyrket. Jeg agtede Tingene langt mere end
Ordene, og Videnskaberne mere end Sproget.
Men jeg troede tillige, at det, som man kalder
Ting, Videnskaber, Philosophie, Lærdom, Grun¬
dighed, ikke fortiente altid saa prægtige Navne
(14, 24, 81, 103, 207). Jeg vilde, at
man skulde dyrke enhver Videnskab i Forhold til
dens Nytte (200), ikke forsømme vigtige Ting,
for at fordybe sig i Bagateller, og lade det Nyt¬
tige af Naturlæren, Mathematiken, Sædelæren,
Lovkyndigheden, Stats- og Huusholdningskon¬
sten, Veltalenheden, og det Opbyggeligste af Hi¬
storien ligge (61, 82, 161), for at anvende
Tiden alene paa nogle Øvelser i Disputeerkonsten,
paa en almindelig Theorie af de Philosophiske Vi¬
denskaber, paa nogle smaa Undersøgninger i d¬
lærde Sprog og den gamle Historie (24, 38,
62, 191, 241, 240, 283). Hovedhensig¬
