500
reen og kraftig Sædelære, og Grunden til den sande
Statskonst. Jesu Læremaade er ligesaa ypperlig og
ligesaa uforbederlig som hans Lærdomme. Jngen
Skole-Methode, ingen Kirke-Bekiendelse maae sæt¬
tes i Ligning dermed (77, 294). Det høieste i
Grækernes Viisdom, den Socratiske Philosophie
selv, fortiener kuns at prises, saa vidt den ligner
Jesu Lære (2717. J mine Afhandlinger om
Religionen har jeg fornemmelig foresat mig tre
Hensigter: at overbevise Fornuften om dens Sand¬
hed og Ypperlighed, at forbedre ved dens Hielp
Opdragelsen og Underviisningen, og endelig at
vise, hvor vigtig den er for Staten, hvor lyksa¬
lig den giør Menneskene her i Tiden, i det den
befordrer deres evige Beste (2527. De fleste
Religionsspottere fortiene ikke andre Jgiendrivel¬
ser, end at man beviser dem Umueligheden af
deres egne Grundsætninger. Det er Skiødes-
løshed og et fordærvet Sindelav, som forblinder
dem (173). Men redelige Folk kunde og tvivle,
og enhver Fornuftig har Ret til at kræve Beviis.
Jeg har undersøgt den Lærdom om Udødelighed,
om Straf og Belønning efter Livet (17, 40,
55, 115, 120, 129, 138), om Aarsagen til
det Onde (126, 106), om Forsynet 149, 238,
og Forsoniugen (128), om Bønnen og den ud¬
vortes Gudstieneste (1, 19, 33, 97). Jeg har
prøvet dem efter Fornuftens Grundsætninger;
