501
men de vigtigste Beviser ere tagne af Skriftens
egen Betragtning, af dens Lærdoms Fortreffelig¬
hed i Sammenligning med alt, hvad Fornuften,
overladt til sig selv, har lært om Gud og Men¬
nesket (72, 73, 74, 143, 207), af Christ
Persons Fuldkommenhed, og hans ulignelige
Menneskekierlighed (202), hans ypperlige Lære¬
maade (231), og hans fortreffelige Sædelære
198, 174, 230), og den Viisdom, hvormed
han lærer at undgaae alle Fornuftens Yderlighe¬
der (270). Naar jeg har talt om Ungdommens
Underviisning, har Jesu egen Læremaade været
det Mønster, som jeg har fulgt baade i at bestem¬
me de almindelige Regler (272, 273), og i at
oplyse dem ved Exempler (168, 169). Re¬
ligionens Jndflydelse paa Staten har jeg be¬
tragtet fra adskillige Sider. Mine Hoved=Hen¬
sigter udkrævede det. Det er Religionen, som
renser Hiertet, som forbedrer Sæderne, som sty¬
rer og veileder Forstanden i de vigtigste Undersøg¬
ninger; det er den, som skal opfylde Mangelen
af de menneskelige bevægende Grunde (25, 174,
252) udrette det, som Lovene ikke kunne, og regiere
dem, som ere over Lovene (2527. Det er den,
som giver Menneskene Kræfter og Villie til at
opfylde gode Forsætter, og kroner vise og redelige
Hensigter med et lykkeligt Udfald (284). Jeg
par betragtet den guddommelige Regiering som
