502
det fuldkomneste Mønster for den menneskelige
(189), og viist, med hvor stor Nytte Skriftens
Historie kan bruges til at dømme ret om den verds¬
lige. J det den beskriver os det merkværdigste
Folks Historie, bekiendgiør den tillige de Love,
efter hvilke Gud har dømt alle Folk i Verden
(35, 30, 255). Overalt findes indstrøede ad¬
skillige Betragtninger, som kunde opvække An¬
dagt og Følelse af Religionen (18, 42, 84, 85,
64, 67, 91, 111, 130, 136, 203, 297
Lovene formaae lidet uden Sæderne. Det
er min store Grund; men Sæderne beroe og me¬
get paa Lovene. Lovene kunne baade forbedre
og fordærve Sæderne, de ere begge saa nøie for¬
bundne, at det er ondt at sige, hvorfra man skal
begynde (267, 277, 278). Denne Forbin¬
delse har været Gienstanden af mange Afhandlin¬
ger. Jeg har undersøgt det Spørgsmaal, hvor¬
ledes et fordærvet Folkes Sæder kunde forbedres
11547. Jeg har forklaret nogle af Lovenes al¬
mindelige Grunde (25, 155, 165, 179), jeg
har advaret mod skadelige Fordomme i denne saa
vigtige Videnskab (177), de fornemmeste komme.
deraf, at man bygger mere paa Meninger end paa
Grunde, og snart sætter den historiske Kundskab
tilside, for at overgive sig til abstracte og enside¬
de Betragtninger (300). Jeg har talet om Lo¬
venes indbyrdes Forbindelse, og beviist, hvor
