504
der, og ønsket, at en almindelig Jver i at befor¬
dre det almindeligste Beste maatte stifte den fuld¬
komneste Fortrolighed imellem Regieringen og Fol¬
ket, (20, 22, 48, 108, 124) mellem
Adel og Borgere (23), Herremænd og Bønder
113, 69, 70), geistlige og verdslige Betientere
(180, 182, 252), den ervile Stand og Krigs¬
standen (89, 304). Al Ulighed i Meninger, al
Strid i Henseende til udvortes Fordele, er vel ikke
ganske at forebygge. Det var maaskee ikke heller
goot. Men maatte dog Religionen, det store
Baand, som forener alle fornuftige Skadninger
under den Allerhøiestes Regiering, ikke misbru¬
ges til at forstyrre den borgerlige Enighed (294).
Maatte den i det mindste lære os det, hvorfor den
fornemmelig er givet, at elske hinanden uden
Personers Anseelse, som Mennesker og Medbor¬
gere 188, 162, 237). Denne borgerlige Enig¬
hed har jeg søgt at befordre ved at betragte baade
enhver Stands Grundregler og deres indbyrdes
Forhold.
Adelens Fortrin ere grundede paa en Ulig¬
hed, som ikke kan ophøre i nogen Regierings¬
form, allermindst i Monarkier, uden at under¬
trykke Vinoskibeligheden, og indføre enten Anar¬
kie eller Despotisme (213, 214, 215). Mid¬
delstandens egne sande Fordele tillade ikke, at
alle i Fleng kunde giøre sig Haab om de høieste
