505
Værdigheder (215). Det Fortrin, som nogle
saa nyde fremfor andre, er ikke grundet i Fami¬
liernes Ælde, men i deres Formue, og især i den
Brug, som de giøre deraf til at opdrage deres
Børn og tiene Staten, (5, 141). En Adels¬
mand har et Fortrin til Embeder fremfor sine
Medborgere; men disse have og Ret til at kræve
af ham besynderlig Fortieneste og en stor patrio¬
tisk Jver (234, 216). Det er Opdragelsen,
og ikke Fødselen, som forædler Menneskene (291,
295). Underriisningen bør indrettes efter Op¬
dragelsens Hensigt (29, 116, 2007. Staten
bør ved Stamgods og andre Privilegier forsikre
disse Familier om en anstændig Underholdning;
men de bør bruge Jndkomsterne deraf til Statens
Tieneste, og en retskaffen Adelsmand maae agte
Ære høiere end Penge (141, 215). Han er
den første til at opofre sig for Fædrenelandet, naar
det behøves (234), men han troer tillige, at det
er ikke nok at have Mod. En Adelsmand maae
besidde Videnskaber (214), han maae ære persom¬
lige Fortienester i alle Stænder (216). Der¬
ved alene bliver han værdig til sine Fortrin, der¬
ved overvinder han sine Medborgeres Misundelse
(57. Jntet borgerligt Selskab kan bestaae uden
nogen Ulighed. Der maae være Forskiel i Vær¬
digheder, i Formue, i Rettigheder; men alle bør
have Frihed og Eiendoms=Ret (214). En
