3
mathematisk Maade lade sig bevise, eller grundig forklare.
For Ex. i Bygnings=Konsten har man visse Regler, som
grunder sig paa Sagens Natur, men hvad Ziraterne og de
smaa Ting angaaer, da maa disse være indrettede efter en
vis Smag.
Den Rettighed, at have en Smag for sig selv, er end¬
ogsaa efter Ordets egentlige Forstand, for længe siden mistet
og tabt. En Mand, som i Selskabe vil blive vel imodtagen,
maa ofte med største Uvillie tage imod og nyde mange Ting,
bare fordi de ere indrettede og tillavede efter en rig og stor
Mands Smag, og deraf tagne Regler. Han berømmer
deslige Modens Sager og nye Rætter, men ønsker dog hem¬
melig, at han torde give sin Smag tilkiende.
Et efter menneskelig Fornødenhed tillavet Maaltid, var
hos de Gamle en Leilighed til at opmuntre og fornøie Sin¬
det ved en fortroelig og glædelig Samtale; Ja man har
endogsaa opskrevet vise og vittige Mænds Bord=Taler, og
agtet dem værdige at bevares for Efterkommerne. Vore
Maaltider anseer jeg nu som det forfængeligste og tillige al¬
vorligste Arbeide. Man behøver al overordentlig og optæn¬
kelig Opmærksomhed ved Bordet, men hvortil?
Til at undersøge hvoraf de kunstige Supper, Dypper, og
andre Rætter ere tillavede. Findes der endnu noget, som
undertiden begynde paa en nyttig Samtale, saa blive de snart
afbrudte ved disse Fryde=Skrig: uforlignelig! --- Det
er en fyrstelig Ræt! --- eller man spørger: Er det got?
--- Er det efter deres Smag? --- Er det kaagt mørt
nok? --- Synes de der er Kryderie og Urter nok paa den¬
ne Ræt? -- Behager Dem meer Sukker? --- har
