7
bestaaer iestendeels i Boeskab, hvoraf det mindste passer sig
paa hans Stand, og hvis Brug han mangen gang neppe veed.
Dette giemmer den nyegifte Kone i hendes Kister, saafremt
hun ellers ikke den tredie Dag efter Brøllupet maa sælge det
af Trang for halv værd. Brøllups Gildets Omkostninger
er nu en Hovedstoel, som maae forventes. Renterne gaaer
til Bords med Hosbonden, efter Ordsproget. Er han kied
af at svare Renter længer, saa griber han til de Foræringer,
han har faaet af dem, som vare Vidner til den megen unød¬
vendige Mad han havde til sit Brøllups=Gilde, og giør dem
i Penge. De forslaaer ikke, hvorpaa han griber til sit nød¬
vendige Forlag, og dermed er han ødelagt i Bund og Grund
førend han endnu er kommen i Stand. Og sæt, at Omkost¬
ningerne blive gotgjorte ved Brudegaven, saa er dette et nyt
Beviis paa en overordentlig Ødselhed.
Mine Herrer! Jeg kan berette dem endeel om min egen
Ødselhed: Da jeg endnu var i Velmagt, blev jeg ofte buden
til Brølluper, og jeg og min Kone fortærede da nogle Gan¬
ge i en Tid af 12 Timer 10 Ndlr. Jeg giorde engang O¬
verregning den sidste Dag i Aaret paa disse fordervelige Ud¬
gifter, og jeg fornam, at jeg samme Aar, til fem Brøllu¬
per havde udgivet Halvhundrede Rigsdaler bare for Mad.
Jeg nægter ikke, at jeg jo spiste af Hiertens Grund, og hver
Gang maatte ligge syg en heel Uge derefter; men derhos be¬
greb jeg lettelig, at jeg og min Kone kunde ikke fortære saa
mange Penge paa lige lang Tid. Havde jeg bedre anvendt
den Capital, saa havde jeg i det ringeste samme Aar kundet
vundet Tive Rixdaler dermed i min Handtering.
er vel ikke tilladt at tale om vor borgerlige Adel?
