8
At lade lyse for sig af Prædikestoelen og vies i Kirken,
synes dem at være for ringe, da jeg dog har Efterretning fra
en sikker Haand, at de Penge, som man maa betale for at
erholde denne Magelighed og give til de Fattige, mange gan¬
ge blive laante paa Vexel af en Aager=Karl.
Jeg gaaer forbi denne Omstændighed med Flid, siden
jeg ikke veed, hvad Griller mine Børn kunne faae i Hovedet
engang naar jeg var død. Nok, dersom jeg ikke undsaae
mig derved, saa skulde jeg her anføre nogle Stores Kiøkken¬
Sedler til Oplysning for fattigt Folk.
Heliogabalus bliver regnet iblant de Gamle, som et
Mønster paa en stor Fraadser; men han var det langt fra
ikke i saa høi en Grad, som vore nye Fraadsere efter Sma¬
gen, i sær naar man giør den Ligning, at han var en mæg¬
tig Keiser, som vel havde Hundrede Slaver, der alle vare
rigere end disse.
Mine Herrer! Jeg veed de ville sige, at min Skriven
er forgieves, De ville mueligt dømme, at jeg giør det af
Misundelse, fordi jeg ikke kan giøre det med. Men naar
jeg siger dem, at en Rømmer Vin og et par mundfulde Brød
uden Gield, er min største Fornøielse, saa haaber jeg, at de
holder mig for en lyksaligere Mand, end den, som spørger
ved sit bebyrdede Bord: om Skarlotterne smage for sterkt;
ja han tør vel sige: jeg har befalet den forbandede Kok, at
han ikkun skulde rive Panden med Skarlotter; En anden
Gang skal han selv spise saadan Mad op for mine Øine.
Nu J gode Herrer, hvorledes hover denne Ragout
Eder? Er den efter Eders Smag?
