10
Hvad skal jeg giøre? Siig mig dog et got Raad! Kiender de
ingen?
Jeg maatte lee, og sagde: Hr. Naboe! De har nu boet her
over 10 Aar, og veed endnu ikke, hvor de skal faae Fruentimmer
til sligt et Verk? Forføy de sig kun hen til den Skræder, som
har den Ære at sye de beste Snørliv, han boer i Cap de bon
Esperance Gaden: eller til Mester Kilian, som giør Fiske¬
beens Skiørter; spørg, til hvilken Jomfrue han i forrige Uge
leverede noget af hans Arbeyde? Naar nu begge disse Skræde¬
re har givet dem Underretning derom, saa gak de kun dristig
hen til den Jomfrue, som har faaet det nye Fiskebeens=Skiørt
eller Snør=Liv; jeg vedder, at hun ikke siger dem ney. Paa
mig kan de sikkert forlade sig; jeg skal vist have den Ære, at
staae Fadder.
En Time derefter kom denne Mand til mig igien, og tak¬
kede mig for mit gode Raad. Han havde paa Mester Kilians
Underretning, paa Timen fundet en Jomfrue, som paatog sig
dette. Men hvad for en? --- Een som var 40 Aar gam¬
mel.
Da vi den følgende Dag, saa snart Daabens Forretning
var forbi, efter Landets Skik, foere hiem til Barnets Fader,
funde vi et got tillavet Maaltid for os. Jeg havde den Ære
at sidde næst hos Jomfruen ved Bordet. Lige over for mig sad
en Ungkarl paa 65 Aar, som eyede over hundrede tusind Da¬
ler. Selskabet bestoed af 10 Personer foruden Fadderne.
Det var en Lyst at see, da denne gamle Jomfrue indret¬
tede sin Opførsel og Miner lige saadan som Jomfrue Else, der
var ikkun i hendes 16de Aar. Jeg mærkede af Mands=Perso¬
nerne, at de ikkun loe ad hende; men jeg tænkte: det er dog
ikke den kiære Jomfrues skyld, at hun ikke lige saa vel er ble¬
ven en lyksalig Moder, som hendes forsynede Leege=Søstre.
Da vi havde siddet i 4 Timer til Bords, og faaet et yp¬
perligt Maaltid Mad, lode Musikanterne sig høre i en anden
Stue. Vi forføyede os derhen og dandsede. Min gamle Jom¬
frue dandsede meget gierne, og naar hun havde dandset, saa
