13
nok, naar en gammel Mand, for at gaae klædt som et ungt
Menneske, maa ofte blive Barn førend Aarene komme.
Hvad synes dem vel om saadanne gamle Børn? sagde den
Knarvurne:
Min Herre, svarede jeg: De har fuldkommen ret.
Men kan man ikke faae det forandret?
Ney, min Herre!
Hvorfor ikke?
Enhver i dette Fyrstendømme har Lov til at bære det, som
han enten kan betale eller faae til Borgs.
En lang Pause.
Got, man giør mig dog den Fornøyelse, og see engang,
hvorledes Hr. Rynker spøger med den artige Jomfrue Else!
Han har gandske vist i Sinde at stiele sig til at give hende et for¬
rustet Kys. O, hør dog, hvor han piber en Opera=Arie. - - -
Ey, det var fortredeligt, at Musikanterne forstyrrede ham med
Menuetten. De skulde kun have hørt, hvor kunstig han kan
tvinge Tonen med sine gamle Lipper. O, det var Skade, at
de ikke fik at høre ham pibe. Min Herre! jeg kan sværge dem
til at han piber saa rart som en Vagtel. Hr. Rynker haver
graa Haar, og prædiker stedse meget for os, om den Ærbø¬
dighed, som man er de gamle Folk skyldig, og vi giøre os gier¬
ne Umage for, at give de Gamle Fortrin og indrømme dem
vor Høyagtelse. Aarfagen dertil vil jeg ikke undersøge, men
vil agte alle graa Hoveder for ærværdige; ja jeg vil endogsaa
formane mine Naboer til det samme; allene, den Piben maa
vi forbyde dem. De vil vel ikke saa lettelig afskaffe denne Va¬
ne. Men det kommer derpaa an, om de kan beviise, at en
gammel Knark bør agtes for sin Sangs skyld.
Det er et latterligt Syn, naar en gammel Mand giør
forliebte Øyekast og Miiner, og dobbelt latterligt, naar han
haaber at blive elsket og indtage Fruentimmer.
Skal Eders Mund vor Verden sødt henrykke,
Da synger kun i Eders Ungdoms Floer,
Mens fyrig Jld er Eders Kinders Smykke,
Og Roserne i Eders Ansigt groer.
