14
Det er at beklage, at Jtalienerne ikke kan opfinde saadant et
Thermometer, med hvilket man kan afmaale de Gamles og
Unges Heede. Det var høystnødvendigt; thi den er gemeen¬
lig saa foranderlig, at mangen een er ikke meeere fyrig udi sit
32te Aar. Hos andre varer Heeden længer; men ingen veed
naar den ophører.
Den binder sig til ingen Tiid.
Men, sagde jeg: er vore gamle Folk da ingen Ting til¬
ladt? Skulde man slaae dem ihiel, som visse barbariske Folk
giøre, hvilke holde for, at de aldrig kunde beviise deres Al¬
drende en større Kierligheds Tieneste end denne, at tage Livet
af dem? Ney, det vil jeg ikke, sagde den Knarvurne: Jeg
forlanger ikkun, at en gammel Mand skal ikke føre sig barn¬
agtig op, eller foretage sig nogen Ting, hvortil Ungdommens
Kræfter udfordres. Alderen er uforlignelig til at giøre Udkast¬
ninger, men Ungdommen maa sætte dem i Verk. En gam¬
mel General og unge Soldater skikke sig ypperlig sammen.
Jeg forlanger ogsaa af vore Gamle, at de ikke skal paatage sig
at udføre saadanne Sager, hvortil de ikke betimelig nok ere
vante. Vor Chirurgus, som er dem bekiendt, fik en nye Tie¬
neste, som indrentede ham 500 Rdlr. om Aaret, hvor hans
heele Forretning bestod i at regne. Nu er ikkun to Aar for¬
løbne, og han veed hverken om han er kiøbt eller folgt. Dette
seer han, at ueagtet hans Jndkomster, er han kommen i Gield
op til Ørene. Dette veed han, og alligevel kan han ikke ind¬
see, hvorudi han har taget feyl. Hans Feyl bestaaer blot der¬
udi, at han i sit 66de Aar traadde i en nye Forretning, til
hvilken at forestaae og lære, han skulde have været 30 Aar
yngre.
Jeg spurgte min Knarvurne: om Hr. Rynker var no¬
get gavmild imod de Fattige?
Nen, min Herre! intet mindre end det. Men dersom
den lille Else vilde kysse ham engang, saa vilde han ansee for
smaa Ting, at forære hende en Vifte af 10 Rdlrs Værd. Han
giver aarlig 2 Daler til de Fattiges Huus, og hans Udgifter,
naar han kommer i Kirken, beløber sig til 6 Skilling. Mu¬
sikanterne betaler han rigelig, og beklager sig for den, som
