19
hans forrige Koner. Det unge Pige=Barn, som just ikke har
Midler, elsker ham i Førstningen, som en Velgiører; Na¬
turen kommer da til Hielp, hun begynder endelig at holde me¬
re af ham, og klapper ham paa de gamle Kinder. Siig mig
nu, min Herre, kan man vel laste den Gamles Opførsel?
Han anstiller sig yngre, for at blive lykkelig. Jeg kunde end¬
nu vise Eder fleere Tilfælde, hvor det altid er fornødent og
fornuftigt, at føre sig yngre op, end man virkelig er. De
andre Svagheder, som den knarvurne Karl udi Eders forrige
Beretning haver lastet, have alle Daarlige gamle Folk til¬
fælles.
Nu vil jeg ogsaa vise Eder, at mange unge Folk anstille
sig ældre end de virkelig ere.
Elpidas, en Mand paa fire og fyrgetyve Aar, har en
Tieneste, som til Nød kan ernære ham og hans Familie. Hans
Embede udfordrer kun lidet Arbeyde, men hans Rolighed er
ham dog kiærere. Kort, han er en Mand, som søger og vil
have all Magelighed.
For at faae hans forønskede Roe, kom han efter megen
særdeles Overveyelse paa det Jndfald, som er temmelig elen¬
digt. Han bestilte sig en forfærdelig stor Peryk hos Mester
Kuntzmann. Han krøb da med sine to Rader Tænder, (naar
man regner Gummerne og Stumperne dertil) hans tvende
Øyen, tvende Kind=Bakker, tvende Øren, et Hoved og en
halv Pande, (naar man undtager Nakken og Hiernen, saa
udgiør Perykens Jndqvartering ni og en halv, ligesom Mu¬
serne paa Parnasset, med deres nyelig antagne Poet, udgiø¬
re net op ni og en halv Person) jeg vil sige: Elpidas krøb i
denne Tre=Dækker. Nu kand J, min Herre! selv giøre E¬
der en Beregning paa denne Byrde, han havde at bære.
Kunde han nu vel andet end gaae kroget? Kunde han vel see
sig omkring efter noget andet, end de brede Steene, for at
gaae ret vist paa Gaden? Dette kunde endda gaaet saa ufor¬
