20
mærket hen. Men da han ofte gjorde sig syg? hvad da?
- En Adjunctus.
Min Herre! disse sygelige Omstændigheder førte alle Folk
paa de Tanker, at han maatte have en Adjunctum. Den
sig Rolighed ønskende fire og fyrgetyve Aars gamle Elpidas,
foredrog sin Svaghed for Fyrsten, og fik rigtig nok en Med¬
hielper i Embedet til Lettelse. Neppe havde denne Adjunc¬
tus været hos ham et halvt Aar, førend han allerede begyndte
at blive u-enig med Principalen om Sportlerne, og gav
Klage ind over ham. (Man skal ikke binde Munden til paa
den Oxe, som tærsker.) Til Fortræd for den fire og fyrgetyve
Aars gamle Mand, kom der befaling, at hans Adjunctus
skulde have de halve af Jndkomsterne, og min gode gamle
Mand med den tre Loft høye Peryk maatte erfare, at han vel
havde skaffet sig selv roelige Dage, men havde sat sin Fami¬
lie i desto elendigere Tilstand.
Crato den Yngre, har langt andre Aarsager til at giøre
sig ældre end han er, og han er sin Hierte Papas Øyesteen,
som vil med allerførste see sin Hr. Søn forsørget. Vore For¬
fædre vare ogsaa alt for avindsyge! Skiegget giør jo dog in¬
gen Doctor, Kan man ikke lige saa vel være taabelig paa sin
gammel Alder, som i sin Ungdom? Men alligevel er det
Sædvane i nogle Lande, at en lærd Mand skal have en vis
Alder.
Men hvorledes bær den gamle Crato sig ad med sin Søn!
Han sender ham til Holland. Det kiære Holland er ikke saa
strængt i denne Post. Den unge Herre reyser derhen, og er
saa lykkelig at faae Bekiendtskab med Accise=Mesteren til Ant¬
verpen. Denne gode Mand kiender Professorerne, som altid
har Disputatzer liggende i Beredskab, hos ham mælder altsaa
vort Barn sig, og bliver en lærdt Mand. Den unge Crato
kommer efter et Fierding Aars Forløb med Ære og Fornøyelse
hiem igien til sin kiære Slægt. Men dermed er det endnu ik¬
