21
ke gjort; han skal giftes; han skal have Embeder. Nu skulle
da de Anstalter gaae for sig, som skulle giøres, for at sætte
denne Umyndige i en anseelig Alder; Skrædere, Kræmmere,
Perykmagere og alting maa hielpe til at bøde derpaa. Søn¬
nen antager et halvt Dosin gamle Miiner af Faderen, og der¬
med seer Barnet ud, som en tredsindstyve Aars gammmel
Mand. Jngen bekymrer sig om, hvor vidt hans Forstand,
strækker sig. Han faaer altsaa et Embede og en Kone. Men
om han ziirer Embedet, det er en anden Sag. Forestill E¬
der engang denne nye Gamle. Et ungt og glat Ansigt i en
stor Stats=Peryk, Han seer en Jndbygger af Martinien saa
liig, som et Æg det andet, og man skulde sværge paa, at
Holberg havde ladet ham tegne efter denne Original. Han
kommer anstigende med lutter langsomme Trin. Bagtalelsen
foregiver vel andre Aarsager til saadan Gang, men han vil
overtale os til at troe, at Embeds Beknmringer foraarsager
ogsaa svage Been. Andre blive skrøbelige i Hopedet, naar
de har for meget at tænke paa, men denne bliver det i Knæer¬
ne: om han har sin Hierne der? Hans Ord ere afbrækkede af
en huul og idelig Hoste; Unge Mænd har undertiden deres
Tilfælde. Hosten giver ham Anseelse af en gammel Mand,
og dog troer man, at den har sin Oprindelse af andre Aarsa¬
ger. Han igiennemhegler ligesom de Gamle, Ungdommens
Udyder, og dette giør han med saa megen Færdighed, at man
skulde troe, han var en Hernhuter. Den Hyklere! J maa
troe, at han spiller en gammel Mands Roulle. Han lover
dem, som indgive Suppliqver til ham, Beskiermelse og Be¬
fordring, lige saa godt, som een der er 90 Aar gammel.
Hans Clienter, som lade sig forføre af Peryken, opvarte ham
i heele Timer, uden at have den Lykke at faae ham at see, og
det af ingen anden Aarsag, end fordi han fornemmer Alder¬
dommens Svagheder, og befinder sig ikke vel. Lader han sig
tilsidst see, saa rusker han i Paryken med saadan en Miine,
