30
For dem maa han sørge, som har giort dem. Desuden
saa faaer et Bonde= og Jøde-Barn meget let deres Underhold¬
ning; det ene lærer snart at arbeyde, og det andet fører Be¬
drageriet med sig til Verden.
Ha! ha! ha! Er Eders Mand stittig? lille Kirsten!
Han arbeyder nok; men hvad kan ald hans Flittighed hiel¬
pe mig, naar han ikke vil give mig et Par Alen Kniplinger.
Skal jeg da see ud, som vor sorte Koe? hun har dog 2 Horn
skal jeg da ikke have andet paa Hovedet, end det bare Haar?
det har jo Koen ogsaa foruden Hornene. Man skal dog betæn¬
ke, at vi ere Mennesker, eftertænk det kun engang selv, min
gode Ephraim!
Min kiære Kirsten! J har stor Ret, en Kone er hendes
Mands Ære; Er hendes Eqvipage slet, saa har Manden
Skam deraf.
Det samme meener ogsaa jeg, omendskiønt at jeg hverken
kand læse eller skrive, eller har været opfødt i Staden.
Holder Eders Mand nogen Maitresse?
Hvad er det for en Ting Ephraim?
Det er saadan et Fruentimmer, hvormed man omgaaes
ligesom med en Kone, som koster en heel Hob, og er efter Moden.
O den Stymper, hvad vilde han vel giøre med to Koner?
Men den Stymper kan dog alligevel bedrage Eder.
Jkke saa let; jeg skulde kunde see det paa hans Øyen.
Han har vel nogle gange seet ud, ligesom de, der har udstaaet
stærk Storm paa Søen, disse seer halvkaagte ud af Øynene,
naar de kommer til Lands. Men, jeg vil ikke raade ham til,
at han skulde prøve at sætte mig Briller paa. Vel er jeg kun
en Bondekone; men jeg har lige saa vel Kiød og Blod, som
den beste Slagterkone i Staden. Min kiære Ephraim! kien¬
der J min Mand? Veed J noget af hans Hemmeligheder at
sige? har han maaskee - -- Ney, lille Kirsten! jeg veed
ikke videre, end hvad Folk sige, at han er en redelig Mand.
Det skulde jeg ogsaa meene. Vel er han sommetider en
smule Oxeagtig; men hvad vil man snakke meget derom. Hr.
von Gnierdahlg Pige siger, at hendes Husbond er paa visse
Tider lige saa. Hans Kone maa snart bære ham paa Hænder¬
ne, saa fremt hun ikke næstkommende Nat vil sove allene i et
mørkt Kammer. Hun er meget bange og frygtsom, endskiønt
hun er bleven gift; hun er endogsaa bange for Spøgelse.
kiære Kirsten! jeg laster|hende ikke; hun giør gand¬
