31
ske viseligen. Ephraim! veed J vel, at vi i Overmorgen
har en Bods og Bedrings Dag?
Ney, Kirsten! Men af hvor mange bliver den helligholdet?
Ephraim, det er jo et forstyrret Spørsmaal. J Jøder
veed heller slet intet af Christendom at sige.
Jo, Kirsten! saa meget veed vi desverre, at Faste= og
Bede=Dage ere iblant Eder ikke andet end Fraadse- og Drikke¬
Dage. J blive jo hver Dag meere og meere ryggesløse og vel¬
lystige. Endogsaa de allerfattigste iblant Eder ere af saadan
Beskaffenhed. Jeg vil fortælle Eder det, min gode Kirsten!
hvad en vis Mand skriver. Han siger: Eders Ødselhed, Fraad¬
serie og yppige Levnet er saa høyt freget, at der snart ikke kan
gives Exempler paa sligt iblant andre Nationer. Det, som
man kalder Fornøyelse, er i visse Maader skadeligere, end de
aabenbare Laster. Lasterne har dog noget Skreksom i sig, og
giør os uroelige; men Fornøyelsen har, under den Foreven¬
ding at forfriske og opmuntre paa en uskyldig Maade, saadan
hemmelig Kraft hos sig, som giør os søvnige, sikkre og dum¬
me. Det er denne Fornøyelse, som dysser Samvittigheden
saa sagte i Søvn. (Jeg veed ikke, om J forstaaer mig Kir¬
sten! --- Jo, jeg giør Ephraiml)
Fornøyelsen dysser Samvittigheden i Søvn; den viiser
os Lasterne i en behagelig Skikkelse, og vi bliver bekiendte med
de samme. Saaledes tiltage vi hver Dag i Ondskab, og kom¬
me uformerkt til den Høyde derudi, som skulde have giort os
skielvende at tænke paa i vor Uskyldigheds Stand. Vi ere alk¬
saa nødte til, at opfinde noget for at stille os selv tilfreds. Vi
leede efter Undskyldninger, og den ringeste Skygge deraf, er
os behagelig. Herover lære vi at lyve og bedrage, og herover
blive vi til sidst ulyksalige, siden vor Forstand derved meere for¬
mørkes end opklares. Disse dunkle Skyer hindre, at vi ikke kan
kiende, hvorledes vore blinde Lyster og Begieringer til Vellyst
driver ald Velsignelse bort og omvender den til idel Forbandel¬
se. Troe mig, Kirsten, at den beste Mand her i Byen kan
næsten aldrig synde allene og for sig selv. Det var at ønske,
at ald Hoffærdighed,
Min kiære Ephraim! jeg maa dog bede Eder, at J end¬
nu i Dag vil lade mig faae nogle Alen Kniplinger, siden jeg
paa Bede=Dagen havde Lyst, at kiøre til Kirken med min
Mand.
Hvad? lille Kirsten! kiører J til Kirken?
