Spionen.
No. V.
(Et Brev til Spionen.)
Min Herre!
Jeg kiender dem, og falder derfor i Forundring over, at de
under Navn af en Spion vil forestille en Sæde=Lærer.
Dog formindsker min Forundring sig, naar jeg erindrer mig
det bekiendte Ordsprog: Der er ingen bedre til at være
Degn end en afsat Præst. Kort, min Herre! De har i de¬
res Ungdom brav kundet gjort alting med. Jeg har selv seet
dem, at gaae saa broget i Klæder, som en Sommer=Fugl.
Jeg veed endogsaa, at de, af det andet Kiøn paa 40 Aar kun¬
de neppe være i Roe for dem, hvad maa da ikke de Yngre ha¬
ve lidt? De har selv fortalt mig: at da de skulde have Bryl¬
lup med deres anden Kone, spilte de Aftenen tilforn alle Pen¬
gene bort, som de skulde have til at løse Konge=Brevet for
Dersom jeg erindrer ret, saa tabte de dem i Passedix. Hvor
mange gange har de ikke fordret Folk ud? Hvor ofte har de
ikke ved deres Poesie lastet Mennisken? ja de lastede just an¬
dre paa den Tid, da de selv laae i fem Processer med Jøder
og Christne. Hvo veed hvorledes det staaer til med Eders Re¬
ligion? Eders tre og tredsindstyvende Aar har stor Overeens¬
stemmelse med det betydelige Aar for en ni Aars Buk. Af
det, som jeg nu har fortalt, kan de let slutte, at jeg kiender
dem.
Men jeg veed ikke, om de kiender mig, siden jeg ikke har
vildet anføre mit Navn under dette Brev, af den Aarsag, at
jeg ikke kan fordrage det paa Prænt.
Min Herre! jeg veed deres Hensigt: De har i Sinde at
afskildre Folk i deres Uge=Blade efter deres Opførsel. Men;
tag sig i agt! Lad mig og min Syster være i Fred udi deres
