35
Min Formue bestaaer i en liden Capital, af hvis Ren¬
ter jeg og min Moder leve. Vi leve uden nedrigt Arbeyde,
og det synes, som min fromme Moders Bøn daglig formerer
vor Formue. Vi forlange intet af de Rige, uden dette, at
vi maa være ufornærmede af dem; men det kan vi dog ikke af
endeel erholde. Undertiden har vi havt Besøgelse af den un¬
ge Carl - - - men om han virkelig har friet til mig,
behøver de ikke at vide, min Herre! Thi de lader det dog vist
nok trykke i deres Uge-Blad. Det er nok, naar jeg siger dem,
at han er et ungt Menniske, hvis Formue bestaaer udi hans
Videnskab, Dyd og Leve=Maade; men rede Penge haver han
ikke. Mange af hans Venner, som kiender hans Opførsel
og Leve Maade, har smigret ham med en Forbindelse med
mig; og saadant skulde visselig fornøye mig, saa fremt det
var Fruentimmeret tilladt at tale aabenhiertigt.
Verden anseer altsaa vort Forbund som afgjort og slut,
tet; men alleene den gode Herre ?. " troer det ikke;
Af hvad Aarsag han ikke vil troe det, skal jeg strax sige dem.
Tillad mig, at jeg maa give dem et lidet Begreb om dette
Menniske; At hans Fader har været en Jødisk Kiøbmand,
begriber de meget let, naar jeg siger dem, at han har efter¬
ladt sin Søn 50000 Rixdaler. Hvorledes han seer ud af
Ansigt, vilde jeg gierne tie stille med, efterdi de Træk lade sig
ikke forandre; men jeg kand dog ikke bare mig for, at giøre
Nar af dem, efterdi hans ufordragelige Hovmod har foraar¬
saget de fleeste af ham. Hans Nakke er stiv; Munden hæn¬
ger paa ham; Næsen er breed og Øynene smaae; hans Pan¬
de er rynket, og med et Ord, han seer lige saadan ud, som
det billede, der skulde forestille Confucius, hvilket man for
nogle Aar siden lod see for Penge. Derhos er han lang og
mager, som Don Qvixotte.
