40
den Maade har dem Mistænkte for, at de, ligesom andre
Vahre, ere til fals, og blive overladte til de Meestbydende?
Kan de vel tvinge os til at bære Høyagtelse for dem, naar de
med god Villie og velberaad Hu slænge sig i Armene paa en
daarlig Mand? Mine Sønner tabe ikke derved, at de ikke
ere rige; thi i det ringeste ere de visse paa, at deres Person
og deres Opførsel behager deres Koner.
Det heder vel i det almindelige Ordsprog: Alle Friere
ere riige, men saadan een vilde jeg raade hellere at fortie
hans Rigdom. Hans Fornøyelse maa være dobbelt, naar
han er overbeviist om, at hans Kiereste vilde have givet ham
sin Haand, om han endskiønt ikke havde havt den ringeste For¬
mue.
Men jeg behøver ikke at giøre videre Forestilling, da jeg
dog vel giør mig ikkuns Umage forgieves. Et fornuftigt Fru¬
entimmer har ingen Regler fornøden; hun vil af sig selv kun¬
de see, hvor vidt hun har at erkyndige sig om hendes Elskeres
Midler. Men den som er ufornuftig, skal ikke lettelig blive
forbedret ved mine Regler.
P. S. Jeg maatte hiertelig lee, da jeg i Mandags gik
hiem. Der kom en Dreng løbende forbie mig;
jeg spurgte ham: hvor skal du saa gesvindt hen,
Dreng, Han svarede: til min Herre. Jeg spurg¬
te videre: Hvo er da din Herre? Hvorpaa han
gav mig til Svar: Min Herre er Hunde=Dreng,
hos Greven af-
