Spionen.
No. VII.
(Et Brev fra Sandsigeren.)
D¬
et er allerede over fjorten Dage siden, at jeg satte mig
for, at skrive Dem til; Og dersom jeg ikke i Dag hav¬
de brudt over tvers, saa var dette mit Forsæt endnu blevet til
intet: Saaledes holder jeg for, at det gaaer med de fleste
Ting, vi foresætte os i Verden. Jeg kiender dem, som har
foresat sig mange ypperlige Ting. Men det er blevet ved For¬
sættet allene. Dette er en af de Menneskelige Skrøbelighe¬
der. At raade Bod derpaa vil være vanskeligt. Et fornuf¬
tigt Menniske burdte, efter mine Tanker, ikke giøre sit For¬
sæt bekiendt, førend han havde Evne og Leylighed til at sæt¬
te det strax i Værk. Lysten vil jeg ikke tale om; thi den ar
hver Dag foranderlig.
Dersom min Herre, efter det Fortrin, De har, i Hen¬
seende til Deres Embede, vilde ud-spionere adskillige Folkes
Forsætter, og giøre samme offentlig bekiendte, da troer jeg
gandske sikkert, at de skulde læses med samme Lyst og Nytte,
som den beste Moralske Roman.
Det er beklageligt, at en Deel Forsætter gaaer oversty¬
re; men det er paa den anden Side igien, all Ære værd, at
visse af dem aldrig blive satte i Værk. Don Juans Forsæt
i Comoedien, i Henseende til en af de vigtigste Tings Jverk¬
sættelse for et Menniske, har alt for mange Efterlignelser.
Det er længe siden jeg saae den Comoedie; dog erindrer jeg,
at Don Juan midt i sin Ugudelighed, giør sit gode Forsæt
bekiendt med disse Ord: Nu! jeg maa min Siel dog engang
tænke paa at omvende mig -
; Men, strax derpaa:
