52
Angaaende den Tour, jeg vilde have taget, da var det
at lægge mine Landsmænds Dyder og gode Egenskaber for Da¬
gen; Thi jeg har i mange Aar havt de uforgribelige Tanker,
at Folk i Almindelighed ere dydigere end de har været tilforn,
og at mine Landsmænd i Særdeleshed ere mindre beheftede
med Laster, end Moralisterne foregive.
Forestil sig engang med hvilken Omhue jeg søgte at udfin¬
de Aarsagen til saadan lyksalig Forandring, som vore Forfæ¬
dre aldrig drømte om. Først holdte jeg for, at vore Præsters
Fliid og Aarvaagenhed var den rette Grund til dette ønskelige
Gode. Jeg ansaae deres overbevisende Prædikener, deres u¬
trættelige Huus-Besøgelser, deres flittige Underviisninger,
deres grundige Catechisationer og ustraffelige Levnet for lige¬
saa mange tilstrækkelige Aarsager. Men deres egne Udraa¬
belser svekkede i temmelig Grad denne min Jndbildning. Jeg
fornam, at de havde andre Øyen at see med end jeg. De
beklagede sig idelig over Folkes Forværrelse, Lasternes Forme¬
relse, og deres Flids og Umags Spilde.
Vel holdt jeg saadant for et Slags Complimenter, som
vidnede om deres Ydmyghed; thi jeg vidste, at en god Mand
giør ikke Godt for at blive æret, men for at tiene sit Fæderne¬
land, og troede i lang Tiid, at saadan Forandring kunde in¬
gen anden tilskrives end dem, som vare beskikkede til offentli¬
ge Lærere. Jeg vidste, at deres Embede udkrævede lige saa
vel at giøre gode Borgere i en Republique, som gode Christne
i Kirken; og jeg prisede deres Navne i alle Selskaber for| de
lyksalige Følger af deres Pligters J agt tagelse.
Jeg kand aldrig sige Dem, med hvilken Opmærksomhed
jeg sad i Kirke=Forsamlingerne, og med hvilken Ærbødighed,
jeg betragtede mine Med-Borgeres hellige og andægtige Mii¬
