55
Hans Vrede udlod sig endog uden Forskiel imod alle
Moralister, iblant hvilke han ingen roste uden dem, som lo¬
de Lasterne være uskaarne. Disse kaldte han fornuftige Sæde¬
Lærere, som saae det Dydige hos deres Landsmænd, som in¬
gen anden kunde see. Men han blev ret sat i Harnisk, da
han begyndte at tale om det Manisest til den nye Borgerlige
Krig, som Partiegængeren havde udstædet imod sine Lands¬
mænd.
Nu er det Tiid, min kiære Mand! raabte han: at gri¬
be til Pennen, og forsvare vore Med-Borgere: Hvad giel¬
der, at Partiegængeren vil allerførst tage fat paa Fruentim¬
meret. Dette Kiøn skal baade først og sidst holde for, saa
snart en nye Moralist opstaaer; og man tager endog Anled¬
ning af deres foranderlige Klæde=Dragt, til at skrive mange
Blade, og bevise den Synd og Vederstyggelighed, der er i
Moden.
Saadant er en stor Enfoldighed af en Sæde=Lærer; thi
dersom man endelig vil, at Folk skal være onde, saa er dog
Mand=Folk meget værre end Fruentimmer; og om end noget,
som er tvert imod, kunde bevises, kand dog de sidste meere
undskyldes end de første.
Er det ikke uforsvarligt, at laste en Mode, fordi den er
nye? eller er den gamle Dragt meere at undskylde? Kommer
dog vore Fruentimmer alt nærmere Uskyldigheds Standen i
deres Klæde=Dragt, hvi er man da saa ubillig imod dem? Hvo
vil forbyde dem at pynte sig, spøge, elske, og elskes? Ere
de ikke hos os for det samme? Det er just i deres Ungdom, at
de kand have nogen Nytte af et Speyl, naar de bliver gamle
forderver alle Speyle det beste Ansigt.
