Spionen.
No. VIII.
Mine Herer!
S¬
kulde jeg vel nedlegge mit Embede, efterdi man har sagt
om mig udi en Mands Nærværelse, som handler med
stærke Safter, at jeg var meere pedantisk end lærd?
Med Tilladelse! Det er ikke sandfærdig. Det er slet ikke
vissere end den Fortælling, som blev berettet til de Franske
Soldaters Roes, da de forlode de Lyneborgske og Hannover¬
ske Lande. Man sagde, at denne Armee havde stiftet megen
Ulykke, hvoraf dette var ikke den ringeste, at de efter deres
Sædrane havde endogsaa begegnet Bonde=Konerne og deres
Døttre overmaade høflig, og sagt til dem: Madame! si vous
plait; Mademoiselle! si vous plait; da derimod deres Mænd,
Forældre og Huusbonder paa samme Tiid og endnu tale dem
gandske grovt til og sige: Du fule Wædder Hex! Denne U¬
lykke, som har reyst sig af den Franske Høflighed, har foraar¬
saget, at Koner, Døttre og Tieneste=Piger opføre sig paa
nærværende Tid meget stridige, fiere og afspænstige imod alle
Mands=Personer af deres Landsmænd. Min Correspondent,
som boer ikke langt fra Bloksbierg, beretter, at man yder¬
meere af denne Aarsage lever udi Frygt for en Fruentimmer¬
Krig. Men til min Hoved=Sag igien.
Ney! mine Herrer! Jeg er ikke af det Slags Lærde, som
hænge stedse i deres Studere=Kammere. Den frie Luft iblant
vittige Folk er mig langt angenemmere. Jeg er heller ikke
saadan en, som naar han kommer i Selskab, giør et Dosin
krumme Katte-Rygge. Jeg kan selv ikke bare mig for at lee,
naar jeg seer saadan en Figur, siden denne Lyst virkelig over¬
gaaer alle Pantomimiske Dandse.
